En læsers histore del 1

Regnen prikker mod ruden. Det gør dog ikke noget ! Det er i midten af august måned, og sommeren har været våd og kold. Badegæster rundt om i landet, klager deres nød over deres vinterblege kroppe ikke får tilstrækkeligt med sol, mens vi havørredfiskere priser os lykkelige. For første gang i mange år, kan vi forvente en august, hvor havørreden ikke flygter ud på dybt vand, men stadig søger føde i det kystnære. Det meste og bedste fiskeri foregår dog om natten, men hvis man ikke har noget imod at bytte nogle timers søvn, for en fabelagtig naturoplevelse, er det heller ikke noget problem.

Tasken har stået pakket siden i går aftes, og stråler næsten af forventningens glæde. Jeg har svært ved at vente til det bliver aften, så allerede klokken fem om eftermiddagen drager jeg afsted.

Klokken er blevet hen ad syv , før jeg når frem til mit bestemmelsessted. Det er i nærheden af et stort rev, som jeg regner med, at ørrederne vil følge ind til ky-sten i løbet af natten. Revet strækker sig ca. 200 meter ud i havet, og der løber en ret jævn strøm over spidsen af odden.

Jeg sætter mig ned for at se mig omkring. Regnen er holdt op, men der er stadig store mørke skyer på himlen. Lidt ude i vandet ligger en flok edderfugle. Det ser ud som om de dykker om kap, for at komme først ned til bunden efter snegle og muslinger.

Mågerne er ved at samle sig, efter dagens søgen efter føde, og ligger i en stor flok uden for revet.
Her hvor jeg sidder, er der tre mindre rev, der stikker ca. 30 – 50 meter ud fra kysten. Dønningerne ruller stille op på stranden, og lyden fra vandet der vasker rullestenene blanke, er sand helse for sjælen. Der breder sig en indre ro ved denne lyd, så jeg har ikke så travlt mere.

Mens jeg pakker fluestangen ud, og sætter hjulet på, ser jeg hen ad stranden. En anden lystfisker kommer gående hen mod mig.
“Har du fået noget ?” spørger han inden han er nået helt hen til mig.
“Næh, men jeg er også kun lige kommet.”
“Fisker du også flue om natten?”
“Ja, vi er jo blevet nogle stykker efterhånden.”
“Hvad med dig? Er du kendt herude?”
“Ja, jeg har været her nogle gange. Men jeg har kun fået nogle mindre ørreder herude, selvom der sikkert er nogle pæne fisk ind i mellem”
“Jeg har hørt at der blev taget en på fire – fem kilo herude for en uge siden, men så er den jo væk!”
“Ja, men der er sikkert flere” svarer jeg, mens jeg finder min madpakke frem.
“Nåh, jeg må hellere se at komme ud på spidsen, inden der kommer andre” siger han, og traver videre.

Da det meste af madpakken er sat til livs, ser jeg at min kammerat fra før allerede står ude på spidsen af revet og kaster. Jeg må nok også hellere se at komme i gang. Solen er sunket så meget, at den lige rører ved horisonten, så det kan ikke vare længe, inden de første torsk begynder at indfinde sig.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *