Grejboksen er et must for alle lystfiskere

Grejboksen er et nyt koncept, hvor medlemmer modtager en månedlig boks med overraskende fiskegrej. Vi har taget en snak med folkene bag, og hvorfor de mener, at “Grejboksen er et must for alle lystfiskere”.

En idé blev født

Grejboksen blev startet i løbet af forsommeren 2020 af de to tidligere studiekammerater Christian og Rasmus. Idéen opstod, da sidstnævnte en dag så sin kæreste stå og pakke sin Goodiebox op, som hun netop havde modtaget.

“Lige der tænkte jeg bare: Det ville da være genialt, hvis os lystfiskere havde en pangdang til sådan en box, hvor du modtager gode, spændende og overraskende varer hver måned, som du kan teste af og prøve noget nyt,” fortæller Rasmus.

Og med det var konceptets idé født. Rasmus hev efterfølgende fat i Christian, som har erfaring med at lave hjemmesider. Han var vild med idéen og senere samme uge havde de købt domænet og var i gang med at få lanceret deres idéer.

“Der findes selvfølgelig andre lignende koncepter i både ind- og udland, så selvfølgelig har vi ikke opfundet den dybe tallerken. Men til gengæld har vi mulighed for at innovere på konceptet, udføre den bedre og skabe mere værdi for alle medlemmerne, som vælger at blive en del af Grejboksens familie,” udtaler Christian.

“Ikke bare Kina-lort”

Netop i et forsøg på at gøre det bedre end andre og skabe den perfekte boks for medlemmerne har de to partnere undersøgt markedet vidt og bredt samt talt med en del potentielle kunder. Undervejs i denne proces var der særligt én ting, som gik igen hos mange: “Det må ikke bare være en omgang Kina-lort”.

“Når vi talte med lystfiskere omkring vores koncept, så var de generelt rigtig positive. Men der var virkelig også mange, der understregede, at vi altså virkelig skulle sørge for at holde os til kvalitetsvare og ikke bare Kina-lort, som nogle udtrykte det,” fortæller Christian.

Reklame: Brug vores kode og få 15% rabat på din første boks: FISKERI15

Derfor har gutterne bag fundet nogle stærke leverandører, som kan hjælpe med at opfylde netop dette ønske. For som partnerne fortæller, så er det essentielt at lytte til medlemmerne og deres ønsker, hvis de ønsker at få en plads på markedet.

Derfor skal du give Grejboksen en chance

Hvis du spørger Rasmus og Christian, så er Grejboksen et must-try for alle lystfiskere – også selvom det bare bliver i én enkelt måned.

“Det er som at have fødselsdag hver måned! Sjovt og overraskende, da du aldrig ved helt, hvad du modtager. Men tør godt love, at det kan gøre din næste fisketur meget bedre. Vi har desuden prøvet at finde en pris, hvor de fleste kan være med samtidig med, at vi har råd til at putte nogle gode ting i boksen,” fortæller Christian.

Derudover får du også adgang til deres fordelsklub, hvor der er rabatter og tilbud fra deres partnere – hvilket partnerne også håber på vil give medlemmerne endnu større glæde af deres medlemskab.

Har du lyst til at læse mere om Grejboksen, så kan du finde priser og andet information her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *