Min første fisketur del 2

En fisk som denne svømmer sjældent rundt alene på denne årstid, og snart er jeg på den igen. Den lille streamer virker åbenbart fint. 4-5 kast senere er der bud efter den igen.

Også denne fisk bekender kulør med det samme, og slår kolbøtter i overfladen. Den finder hurtigt ud af, at det fører ingen steder hen, og stryger lige ind mod mig, hurtigere end jeg kan rulle line på hjulet. Da den når skæret, jeg er vadet ud på, vender den rundt, men har allerede brugt for mange kræfter, og ender hurtigt i nettet. 37 cm. og ud igen.

En halv time senere må jeg erkende at stimen nok er trukket videre, og jeg holder mig en kaffepause. Mens jeg sidder der, kommer tre biler og 8 nye fiskere kommer til. Jeg skynder mig at fortrække. Ikke fordi jeg er eneboer og ikke tåler synet af andre mennesker, men fordi, dagen i dag, for mig bedst nydes alene.

Jeg kører videre nordpå, mens jeg kigger efter på mine bedste pladser, men de fleste steder holder der biler som vidner om fiskere. Først da jeg kommer til en næsten ukendt plads er der tomt.

Jeg kører ind til siden, og rigger grejet til igen. Kaffen og madpakken skal nydes inden jeg starter fiskeriet her.
Vinden har næsten lagt sig helt, og de små bølger er forsvundet. Tilbage er kun nogle gamle trætte dønninger.

Nede ved stranden sætter jeg mig på en stor flad sten, der er omgivet af tagrør. Det er tegn på at der løber nogle kilder ud i havet herfra, og netop dette kan lokke fisk til om efteråret. Kold kylling, frikadeller og ost, skyllet ned med kaffe, i disse omgivelser. Bedre spisestue findes næsten ikke. Et par gråænder ligger og vugger i vandkanten. De har åbenbart glemt at jagten er gået ind, og er ikke videre sky.

Ti minutter senere står jeg i vand til livet og kaster ud langs kanten på et rev, som strækker sig små hundrede meter ud. Det er her jeg har haft held tidligere. Sidst jeg var her, gav det en med hjem og to til genudsætning. Jeg har stadig den lille gul/sorte streamer på, men bliver enig med mig selv om, at den nok hellere må skiftes ud med en der er knapt så iøjnefaldende, nu da vandet er krystal klart.

Jeg roder lidt rundt i flueæsken og finder en gammel flue, som aldrig fik sin dåb, men hvis matgrå farve er fint i den klare efterårsdag. Linen suser ud over vandet og fluen lander med et lille plask, som virker meget voldsomt på den stille overflade.

Efter en lille times tid uden nogen form for liv under overfladen, bestemmer jeg mig for at pakke sammen. Jeg har jo en fin fisk liggende i bilen. Idet samme ser jeg en stor fisk springe helt ud af vandet, knapt hundrede meter længere henne ad kysten, og mærker mig stedet. Den skal prøves!
Det første kast ryger ud over vandet. Fingrene er ikke helt så rolige som de var lige før, og cigaretten i mundvigen gløder også voldsommere.

Det andet kast lidt til højre for det første, heller ingenting. Tredje kast lidt til venstre, og bingo – der var den ! Hårdt modhug, og op med stangen. Men der skete ikke rigtig noget. Fisken stod stille ved bunden, eller nærmere – den svømmede uendelig langsomt langs med stranden. Ok, det er en blød stang, men alligevel… Jeg lagde mere pres på, og det fik kalorius på andre tanker. Den satte farten op, hvilket resulterede i at min stang stod over vandet som en ostehøvl. Aldrig havde jeg lagt så meget pres på en fisk, uden den havde måtte give efter. Denne fisk svømmede bare videre.

Efter ca. 50 meter bestemte den sig dog til at vende rundt og svømme tilbage igen. Det resulterede i at jeg fik lidt line tilbage på mit hjul. 0,25 mm. line er ret stærkt, og jeg lagde så meget pres på jeg turde. Nu satte fisken farten lidt op. Den svømmede frem og tilbage i mindre og mindre buer om mig, og jo mindre buerne blev, desto nærmere kom den til overfladen.

Der var gået ca. 5 minutter, da den viste sig i overfladen første gang. Sikken en fisk, den var jo enorm ! Desværre havde jeg ret i mine tanker om at en sådan opførsel ofte er fra en farvet fisk, og det var den.
Buerne blev mindre og mindre, og til sidst gav den op, og gled stille ind mod mig. Nettet kom ned under og maskerne omsluttede den.

Den blev målt til 81 cm., og skulle så efter div. tabeller veje omkring 8 kg. Denne fisk var dog noget tynd i det, så jeg skød den til ca. 5½ – 6 kg. Så stor en fisk havde jeg aldrig landet før. Jeg bestemte mig for at sætte den ud igen . Det var nu ærgerligt at det var en så slank fisk, når nu endelig kæmpen havde fundet min lille flue.

Da den kom ud i vandet igen, stod den lidt i stenene, for at genvinde balancen, men fandt dog ret hurtigt ud af, at den havde genvundet friheden. Langsomt gled den ud og nedad, mens den langsomt vinkede til mig med den store hale, som om den sagde på gensyn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *